Vedtægter 2020

Vedtægter (bylaws)

RUCsport

RUC, Universitetsvej 1, Bygning 13

4000 Roskilde

CVR: 39443058

Email: rucsport@gmail.com

RUCsports Vedtægter

§ 1

NAVN OG HJEMSTED

1.1 

Foreningens navn er RUCsport

1.2 

RUCsport har hjemsted på Roskilde Universitet (RUC) og faciliteter på campus.

§ 2

FORMÅL

2.1 

Foreningen skal fremme de studerendes og de ansattes ønsker vedrørende sportsaktiviteter i forbindelse med RUC. 

2.2

Foreningen skal fremme en aktiv livsstil, udbredelsen af sportslige aktiviteter, og oplysning om sundhed blandt studerende og ansatte på RUC.

2.3 

RUCsport er uafhængig af enhver form for studenter- og partipolitiske interesser samt sponsor interesser.

2.4

RUCsport skal søge samarbejde med andre institutioner og organisationer – hvis dette fremmer det generelle idræts- og sportsmiljø for RUC studerende og ansatte.

§ 3

ØKONOMI

3.1 

RUCsport finansieres af medlemskontingenter og via diverse støtte og sponsorater.

3.2

Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen. Det kan ske enten på bestyrelsesmøde eller generalforsamlingen. Kontingentet vil ændres d. 1 i følgende måned efter beslutningen.

3.3 

RUCsport er en non-profit organisation og skal drives af frivillige.

3.4

RUCsports kasserer laver regnskabet i samarbejde med RUCsports næstformand.

3.5

Den kritiske revisor aflægger resultatet af sin undersøgelse på generalforsamlingen.

3.6

RUCsport regnskab aflægges og godkendes til den årlige generalforsamling og følger kalenderåret (1. januar til 31. december).

§ 4

GENERALFORSAMLING OG BESTYRELSE

4.1 

Generalforsamlingen er RUCsports øverste besluttende organ.

4.2 

Alle fremmødte RUCsport medlemmer har stemmeret på generalforsamlinger.

4.3 

Der afholdes en generalforsamling om året, hvor formand, næstformand, kasserer samt øvrige poster fordeles. Ordinære generalforsamlinger afholdes i årets første 3 måneder (Januar-Marts).

4.3a

Opstillinger til bestyrelsesposter skal annonceres 7 dage forud for generalforsamlingen på foreningens mail rucsport@gmail.com. Opstillinger herefter kan afvises til generalforsamlingen

4.4 

Generalforsamlingerne indkaldes af formanden med mindst 14 dages varsel til bestyrelsen (via brev eller mail), og på foreningens hjemmeside www.rucsport.dk.

4.4a

Ved ønske om tilføjelser til dagsorden på en generalforsamlingerne skal disse være formanden i hænde senest 3 dage før og dagsordenen skal være udsendt senest 2 dage før.

4.5 

Generalforsamlingen skal:

  • Godkende bestyrelsens beretning (evaluering af det sidste års aktiviteter). 
  • Godkende det reviderede regnskab. 
  • Godkende det kommende års handlingsplan og budget.
  • Vælge medlemmer til bestyrelsen i RUCsport.
  • Vælge formand, næstformand og kasserer.
  • Vælge en kritisk revisor til at gennemgå regnskabet. Revisoren skal stå uden for bestyrelsen, men behøver ikke at være medlem af foreningen.
  • Vælge evt. suppleanter.

4.6 

RUCsports bestyrelse laver suppleringsvalg til bestyrelsen, indtil den er fuldtallig.

4.7 

Ved indsamling af underskrifter fra 50% af de aktive medlemmer, kan enhver, ved indstilling til RUCsports bestyrelse, forlange afholdelse af ekstraordinære generalforsamlinger.

4.8 

Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. Indkaldelse dertil skal ske med mindst syv dages varsel og alle bestyrelsesmedlemmer skal underrettes via mail, samt generelt på RUCsports hjemmeside og facebook side.

4.9 

Bestyrelsesmedlemmer udpeges af bestyrelsen efter behov. Nye medlemmer optages kun i bestyrelsen, når 3/5 af bestyrelsen er enig herom. Bestyrelsesmedlemmer varetager den daglige ledelse og drift af foreningen. Kun bestyrelsesmedlemmer har stemmeret til bestyrelsesmøder.

4.10

Kun RUC studerende, ansatte, og alumner kan opstilles og vælges til bestyrelsesposter.

4.11 

Bestyrelsesmedlemmer der udebliver fra 2/3 af de planlagte bestyrelsesmøder i løbet af et år vil blive anset som fratrådt fra bestyrelsen. Denne fratrædelse kan annulleres ved en begrundet skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer kan anmode skriftligt om ret til længere udeblivelse fra bestyrelsesmøderne.

4.12

Bestyrelsen skal minimum bestå af 3 medlemmer og maksimalt 11 medlemmer.
Bestyrelsen skal søge at opnå et ulige antal medlemmer for at sikre afstemninger kan løses.

4.13

Ved evt. stemme-lighed tildeles formanden 2 stemmer til at afgøre tvisten.
Alle afstemninger i bestyelsen kan vedtages ved ⅔ dele flertal.

4.14

Hvis et flertal i bestyrelsen erklærer mistillid et til eller flere bestyrelsesmedlemmer, så skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor alle bestyrelsesposter skal til valg.

§ 5

BESTYRELSENS BEMYNDIGELSE:

5.1

Foreningen tegnes af formanden.

5.3

Bestyrelsen er ansvarlig for den daglige administration og drift, herunder indkøb, salg, og indmeldelse/udmeldelse af medlemmer.

5.3

Bestyrelsen er bemyndiget til at indkalde eksperter til bestyrelsesmøderne.

§ 6

ÆNDRINGER AF VEDTÆGTER

6.1 

Vedtægtsændringer kræver ekstraordinær generalforsamling og proceduren for generalforsamling og tilknyttet indkaldelse skal følges.

6.2

Ændringsforslag til vedtægterne skal være formanden i hænde senest syv dage før generalforsamling.

6.3

Ændringer af foreliggende vedtægter, skal være bestyrelsesmedlemmerne i hænde mindst syv dage forinden et bestyrelsesmøde. Ændringsforslagene skal vedtages af 3/5 tilstedeværende stemmeberettigede.

§ 7

EKSKLUSION

7.1 Bestyrelsen har mulighed for at ekskludere medlemmer. Eksklusion skal ske ved afstemning og kræver 3/5 dele af bestyrelsen tilslutter sig eksklusionen.

7.2 Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.

§ 8

OPLØSNING

8.1 Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

8.2 For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst 3/4 dele af de afgivne stemmer er for for­slaget. Opnås et sådant flertal på en generalfor­samling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

8.3 På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige/almenvel­gørende formål, 

foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre, skal tilgå.

8.4 Midler og udstyr skænket af sponsorer eller fonde skal tilbydes retur til sponsor/fond inden midlerne kan tildeles andre foreninger.

§ 9 TEGNING OG HÆFTELSE

9.1 Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomi­ske dispositioner over 25.000 kr. kræves under­skrift af formand og kasserer i forening.

9.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, som påhviler foreningen.

§ 10

IKRAFTTRÆDELSE

10.1 Disse vedtægter træder i kraft d. 18/02/2020